Ring til Cargo 2000 A/S

Incoterms


Incoterms, som er en forkortelse af ’International Commercial Terms’, er et sæt standard handelsklausuler (regler i købs- og salgsaftaler), som er blevet udarbejdet af Det Internationale Handelskammer (International Chamber of Commerce (ICC)). Disse handelsklausuler benyttes ofte i forbindelse med international handel, og er derved med til at lette handel på tværs af landegrænser – import og eksport.

Handelsklausulerne beskriver købers og sælgers risiko, ansvar og forpligtelser i international handel. I forbindelse med både nationale og internationale transporter definerer Incoterms, hvornår risikoen overgår fra den ene part til den anden, samt på hvilket tidspunkt man må antage, at en vare er leveret. Incoterms er ikke lovregler, men nogle standard handelsbetingelser. Derfor er det vigtigt, at det tydeligt fremgår af aftalen mellem parterne, at Incoterms er anvendt, da disse bestemmelser rent juridisk ellers ikke vil finde anvendelse.

Arbejdet med fastsættelse af internationale anerkendte handelsklausuler begyndte i 1921 og i 1936 blev de første Incoterms offentliggjort. Der er siden foretaget en række revisioner af klausulerne, og de forskellige versioner angives ofte med årstallet for offentliggørelse. Herunder kan du se Incoterms 2010.

Medarbejderne hos Cargo 2000 A/S har et godt kendskab til Incoterms og sidder klar til at rådgive, hvis du skulle have spørgsmål.

Læs mere om vores ydelser HER og mød vores dygtige medarbejdere HER.

Klik på billedet herunder for at se vores incoterms:

incoterms